Butterdejspakker med krydret tomatsovs & mozzarella
Disse sprøde butterdejspakker med en krydret tomatsovs, bøfmozzarella og basilikum bør helt klart indgå som en del af din menu henover sommeren. De kan nydes både til frokost og til aftensmad og hvis du laver en ordentlig portion, kan de holde sig i køleskabet i 3-4 dage.
Forberedelsestid: 20 min.
Tilberedningstid: 40 min.
I alt: 1 t.
Giver 6 stk.
HVAD SKAL DU BRUGE:
6 butterdejsplader (fra frost)
1 bøfmozzarella
2 håndfulde frisk basilikum
Olivenolie
SOVS
2 pressede fed hvidløg
1 dåse "Mutti" hakkede tomater
4-5 tsk tomatpure
2 tsk honning
25-30 blade basilikum (en god håndfuld)
0,5-1 spsk balsamico
Salt
Peber
HVORDAN LAVER DU DEM:
Hvis dine butterdejsplader er i fryseren, put dem da i køleskabet.
Steg presset hvidløg i lidt olie i en lille gryde til det tager farve.Hæld de hakkede tomater i og skru lidt ned for varmen (7 ud af 9)
Rør tomatpure og honning i et par minutter.
Tilsæt så frisk basilikum, balsamico, salt og peber.Lad det stå og simre 10-15 min. under hyppig omrøring.Sovsen skal ligesom "koge lidt ind".
Smag til med honning og salt, så sovsen ikke bliver for "sur".
Stil sovsen til side for at køle af i 15 min. tid.
Forvarm din ovn på 180 graders varmluft.
Skær bøfmozzarellaen ud i 6 skiver.
Tag butterdejspladerne ud af køleskabet.Drys lidt mel på en køkkenrulle og på køkkenbordet og rul dem lidt ud så de bliver 20-25 cm lange.Pensl dem med lidt olie og skær dem over på midten.Skær 4-5 riller på den ene side, som vist på billedet nedenfor.
Put så 1 spsk tomatsovs på siden uden riller, men lad 1 cm være i kanten (se billedet) og fordel 1 skive mozzarella ud over sovsen.Put så siden med rillerne over siden med sovsen og osten og tryk dem sammen i siderne. Læg på en bageplade og gentag med resten.Pensl med en lille smule olie på toppen og bag så pakkerne i 25-30 min. Hold øje med dem, så de ikke bliver for brændte.Top dem af med frisk basilikum og så er det klar!Velbekommen!