Braiseret fennikel med honning, kapers, kikærter og dild

Fennikel der har simret med æblevineddike, honning, kapers, kikærter og dild. Den her ret rummer så meget smag og er virkelig nem og hurtig at lave. Perfekt til travle hverdage eller hvis du bare vil forkæle dig selv med et let og smagfuldt måltid i weekenden.  

Denne opskrift på stegt fennikel med kapers, kikærter, dild og honning er en fantastisk måde at tilberede fennikel på. Fennikel er en lækker grøntsag med en karakteristisk smag, og i denne ret bliver den tilberedt på en måde, der fremhæver dens unikke smag og konsistens.

Kapers og kikærter tilføjer både smag og protein til retten, mens den friske smag af dild og den søde smag af honning skaber en perfekt balance i smagene. Stegt fennikel er også rig på fiber, vitamin C og folat, hvilket gør det til en sund tilføjelse til enhver måltid.

Opskriften er nem at følge og tager kun omkring 30 minutter at tilberede. Du vil elske den sprøde og saftige tekstur af fennikel, og kombinationen af ​​kapers, kikærter, dild og honning gør denne ret til en sand smagsoplevelse.

Jeg synes retten er fantastisk at spise med en tungere salat på siden fx med linser eller andre bælgfrugter i. Det smager også skønt at have lidt brød og hummus på siden med en salat.  

Jeg har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som er handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Nok til 2-3 pers. som hovedret 

Forberedelsestid: 5-10 min. 
Tilberedningstid: 15-20 min. 
I alt: 25-30 min.
  

HVAD SKAL DU BRUGE: 

  • 1 stor fennikel 

  • 1 dåse kikærter 

  • 4-5 spsk æblevineddike 

  • 3 spsk olivenolie 

  • 1 spsk honing 

  • 2 store håndfulde afskåret dild 

  • 1 fed hvidløg 

  • 1 håndfuld kapers 

  • Skal af ½ citron 

  • Salt 

  • Peber 

  • Tørrede chiliflager 

HVORDAN LAVER DU DET: 

  1. Skær fenniklen ud i 6 store både  

  2. Steg begge skæreflader i olivenolie et par minutter 

  3. Tilsæt så hvidløg (skåret ud i store stykker), honning, lidt salt, peber, tørret chili, en håndfuld grofthakket dild og æblevineddiken. 

  4. Skru lidt ned for varmen (7/9) og lad det simre under låg i 5 min.  

  5. Tilsæt så kikærterne, kapersne og revet citronskal og lad det simre videre i yderligere 8-10 min.  

  6. Det er færdigt, når du kan stikke en kniv gennem fenniklen og den er blevet godt mør. 

  7. Server med frisk dild og evt. lidt salt og peber. 

  8. Velbekomme!  

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

DILD Det er vigtigt, at du bruger afskåret dild (som det, der kan købes i fx Føtex, Netto ellers hos grønthandlere), da det har en helt anden og meget mere rig smag end det der kan købes ”i potte/jord”.  

TILBEREDNING Pas på med at give fennikelen for meget, da det så kan gå hen og blive smattet. Der skal stadig være bid i den, men det skal være så mør, at du uden problemer kan skære igennem den uden problemer.  

TIP Hvis du gerne vil skalere retten op til 4 pers. kan du sagtens skære 1,5 eller 2 fennikler ud og lægge dem med på panden. Bare sørg for, at alle skærefladerne lige bliver stegt godt af.  

Forrige
Forrige

Misomarineret aubergine med græskarpure og sprøde bønner

Næste
Næste

Galette med squash, ricotta og krydderurter