Cremede nudler med kokosmælk, broccoli, edamamebønner og frisk chili

Prøv den her hurtige, nemme opskrift på nudler i cremet kokosmælk med broccoli, edamamebønner, frisk chili og koriander. En blanding af skønne smagsnuancer og teksturer. Opskriften kan laves som en one-pot, så alle ingredienser skal bare i en gryde, koge 10-15 min. og så er maden klar.

De cremede nudler koges og serveres i en blanding af karrypaste, hvidløg og cremet kokosmælk, som skaber en silkeblød base.

Broccolien tilføjer et skønt bid, der balancerer rettens cremede karakter og tilfører retten en masse vitalitet og vitaminer.

Edamamebønnerne bidrager med en skøn smag, godt med bid og protein til retten.

De friske koriander bringer en aroma af eksotisk elegance, der løfter rettens smagsprofil. Hvis du ikke er stor fan af koriander, har jeg givet et par alternativer under “Opmærksomhedspunkter” nederst i opskriften.

De delikate sesamfrø tilføjer en knasende dimension, der giver en kontrast til den silkebløde nudelbase.

Den friske røde chili, fint hakket, tilfører en skøn varme, der vækker dine smagsløg og giver retten en pirrende kant.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 5 min.
Tilberedningstid: 15 min.
I alt:
 20 min.

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 4 fed hvidløg 

  • 6-7 tsk rød karrypasta

  • 7-8 spsk sesamolie

  • 3 dåser kokosmælk

  • 5 dl vand

  • 3-4 spsk lys miso 

  • 400 g nudler

  • 500 g broccoli / broccolini 

  • Saft af 4 lime

TOPPING

  • 2 lime

  • 1 rød chili

  • Sesamfrø

  • 1 bundt friske koriander 

  • 300 g edamame bønner (evt. fra frost)

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Steg pressede hvidløg og karrypaste et minuts tid i sesamolien i en gryde.

  2. Tilsæt derefter kokosmælk, vand og miso. Rør det rundt til misoen og kokosmælken er opløst og kog det så op.

  3. Bruger du broccolini putter du dem direkte i. Bruger du broccoli kan du skære broccolien i mindre aflange stænger (se evt. videoen her) - husk at brug stænglen! Broccoli/broccolini har en kogetid på 5 min., så alt afhængig af hvor lang tid de nudler du bruger skal have, kan du putte broccolien/broccolinien i før, sammen med nudlerne eller efter nudlerne.

  4. Skær i mellemtiden rød chili i fine skiver og blancher edamamebønnerne et par minutter.

  5. Når nudler og broccoli/broccolini har kogt færdig slukker du for varmen. Tilsætter saften fra 4 lime og rør lidt rundt.

  6. Server nudlerne og broccolien/broccolinen toppet med edamamebønner, rød chili, limesaft, friske koriander og sesamfrø.

  7. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

EDAMAMEBØNNER Du kan både bruge dem i bælg og dem som er blevet bælgede. Det er op til dig!

KORIANDER Hvis du ikke er glad for koriander, kan du sagtens erstatte dem med frisk mynte eller frisk bredbladet persille.

Forrige
Forrige

Bulgur med bagte aubergineskiver og varme krydderier, toppet med fraiche og frisk mynte

Næste
Næste

Krydrede linser med aubergine, gulerødder, grønkål og mynte