Rocky road med kammerjunker, riskiks og farvet drys

Hvis du har lyst til en knasende, sundere snack, så prøv de her Rocky road med kammerjunker, riskiks og farvet drys. Rocky road er en skøn måde at lave en snack med et hav af forskellige ingredienser. Her har jeg valgt at holde den lidt sommerlig og simpel med knasende riskiks og kammerjunker, mørk chokolade og pynt af farverigt, superfood drys.

Den mørke chokolade udgør den rige og fyldige base for den her Rocky road. Kammerjunkerne tilfører en sprød tekstur og en dejlig frisk smag. Riskiksene giver en let og luftig knas, der komplementerer de andre ingredienser virkelig godt. For at gøre de små Rocky road lidt mere festlige har jeg pyntet dem med rødbedepulver, pulver af lilla sød kartoffel og skovsyre - men du kan pynte dem med hvad du end vil.

Denne opskrift på Rocky Road med kammerjunker, riskiks og farvet drys er en fantastisk måde at bringe lidt ekstra glæde og farve til dine søde øjeblikke. Prøv dem og oplev, hvordan de enkle ingredienser faktisk giver en rigtig skøn smagsoplevelse!

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 5 min.
Tilberedningstid: 10 min.
I alt:
 15 min. + 30-40 min. afkølingstid

Nok til 15-18 stk 

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 100 g knuste kammerjunker

  • 30 g / 4 stk riskiks

  • 200 g mørk chokolade

  • Farvet drys 

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Knus kammerjunker og riskiks i en skål

  2. Smelt den mørke chokolade ved lav varme i en gryde.

  3. Når chokoladen er smeltet, slukker du for varmen, hælder de knuste kammerjunker og riskiks i og vender det rundt i chokoladen.

  4. Brug to skeer til at fordel rocky road massen i små klumper på en stykke bagepapir på et fad.

  5. Stil det på køl i 45 min. eller frys det i 30 min. - eller til chokoladen har sat sig.

  6. Drys så med farvet rødbedepulver og pynt med spiselige blomster. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

EKSPERIMENTER Prøv forskellige typer chokolade eller tilføj tørret frugt for at skabe din egen unikke version af Rocky Road.

OPBEVARING Opbevar Rocky Road i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 1 uge for at bevare friskheden og knasen.

NEM RENGØRING Brug bagepapir i formen for at gøre det nemt at fjerne Rocky Road og minimere rengøringen.

Forrige
Forrige

Salat med perlebyg, dadler, mynte, basilikum, pistacie, citron og feta

Næste
Næste

Bagt blomkål på bund af estragoncreme toppet med pistacienødder, citronskal og olivenolie