Grillede fladbrød med ærtepuré, grillet halloumi og grillet grønt

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Altanbutikken

Lækre grillede fladbrød, smurt med en cremet ærtepuré og toppet med saftig grillet halloumi, grillede asparges og grillede squash.

De sprøde fladbrød får den skønneste grillsmag og giver en lækker base til ærtepuréen og de grillede grøntsager. Den cremede ærtepuré tilføjer en forfriskende og fyldig smag, der komplementerer det grillede halloumi og de saftige grøntsager perfekt.

Halloumiens fyldige og saltede smag giver en skøn kant til de grillede grøntsager. Den bliver let gylden og sprød på grillen, hvilket giver en fantastisk kontrast til de fluffy fladbrød og den cremede ærtepuré.

De grillede grøntsager tilføjer en vidunderlig smag og tekstur til retten. Med hver bid kan du nyde den rige smag af sommerens bedste råvarer, der, af grillen får en dyb, røget smag.

Denne opskrift på grillede fladbrød med ærtepuré, grillet halloumi og grillet grønt er den perfekte kombination af sprødhed, en fyldig grillet smag og friske ingredienser. En ren hyldest til det varmere vejr og skønne råvarer. 

OBS. Du kan nemt lave fladbrødene selv, men de skal hæve en times tid. Så hvis tiden er knap, kan du sagtens købe færdiglavede fladbrød og grille dem i stedet for. Rigtig god fornøjelse! 

Nok til 4 pers. 

Købte fladbrød

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 15-20 min.
I alt: 25-30 min.
 

Hjemmelavede fladbrød

Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 1-1,5 t.
I alt: 1,5-2 t.
 

HVAD SKAL DU BRUGE:

FLADBRØD (eller 4 købte)

  • 1 dl vand

  • 15 g gær

  • 1 dl natural yoghurt

  • 1 tsk salt

  • 3 dl hvedemel

  • 1,5 dl durummel

ÆRTEPURÉ

  • 500 g ærter fra frost

  • Saft af 1/2-1 citron

  • 2 spsk laktosefri fraiche

  • Salt og peber

FYLD

  • 250 g halloumi

  • 2 squash

  • 1 bundt asparges

  • En håndfuld frisk mynte

  • Olivenolie

  • Salt og peber

HVORDAN LAVER DU DEM:

FLADBRØD

  1. Opløs gæret i vandet og tilsæt derefter yoghurten.

  2. Tilsæt melen lidt ad gangen og tilføj også salten undervejs.

  3. Dejen skal ikke været klistret, men heller ikke for "hård”. Vurdér eventuelt om der skal lidt mere vand i - i så fald, tilsæt lidt ad gangen.

  4. Ælt dejen godt sammen og lad den så hæve med et viskestykke over et lunt sted i 1-1,5 time.

  5. Efter hævning putter du lidt mel ud på bordet og deler dejen i 4 klumper.

  6. Rul dem ud til de har en tykkelse på omkring 0,5-1 cm. Smør lidt olie på siden, der skal grilles først og grill dem ved høj varme et par minutter, til de begynder at tage flot farve. 

  7. Pensl så den anden side med olie og grill også denne side i et par minutter. Læg dem efter i et klæde så de holder på varmen indtil servering. 

ÆRTEPURÉ

  1. Lav ærtepuré og grillet grønt mens dejen hæver. 

  2. Blancher ærterne et par minutter og blend så alle ingredienserne til ærtepuréen sammen og smag til med salt, peber og citron. 

FYLD

  1. Skær halloumien ud i skiver af 1 cm.

  2. Skær squashene ud på langs i skiver af 0,5 cm. 

  3. Knæk det nederste af aspargesene af. 

  4. Vend halloumi, squash og asparges i olivenolie, salt og peber og grill det på grillen indtil det tager fint med farve. Vend det halvvejs. 

  5. Smør så et godt lag ærtepuré på fladbrødene og top med grillet halloumi, squash, asparges, frisk mynte, lidt ekstra olivenolie og evt. lidt spiselige blomster som stedmoderblomster, hornvioler eller morgenfruer. Velbekomme! 

Forrige
Forrige

Grillet spidskål med butterbean hummus, ristede kerner og krydderurter

Næste
Næste

Bananbrød med æble og rabarberkompot og vaniljesmør