Glutenfrie squashdeller med feta og dild
Sprøde udenpå, bløde indeni og fyldt med smag – disse glutenfri squashdeller med feta og dild er en skøn kombination af grøntsagernes friskhed, fetaens cremede salthed og dildens aromatiske dybde. De kan bruges til hvad end du plejer at bruge traditionelle frikadeller til. De er perfekte som en let frokost, en del af en vegetarisk middag eller som en smagfuld snack til tapasbordet.
Squashen giver en mild sødme og en saftig, let struktur. Ved at dræne væsken fra de revne squash sikrer vi, at dellerne bliver faste og sprøde. Fetaen tilfører en saltet og cremet kontrast til de friske grøntsager, hvilket giver en mere fyldig smagsoplevelse. Dilden bringer en let, citrusagtig friskhed, der fremhæver squashens delikate smag. Rødløg og hvidløg tilføjer et aromatisk, krydret strejf, der giver dybde og varme. Havregryn fungerer som en naturlig glutenfri bindemiddel og giver en behagelig struktur uden at gøre dellerne tunge. Ægget binder det hele sammen og sikrer en saftig, men fast konsistens.
Server squashdellerne…
… som hovedret med en cremet tzatziki eller en frisk yoghurtdressing med citron og urter. Tilføj en simpel salat med cherrytomater, agurk og ristede mandler.
… i en wrap eller sandwich med hummus, salat og syltede rødløg.
… som en del af en vegetarisk tapas kombineret med oliven, bagte peberfrugter og en skål baba ganoush for en lækker mellemøstlig inspireret servering.
… som tilbehør til salater.
Squashdellerne kan forberedes i forvejen og varmes op i ovnen, hvilket gør dem perfekte til nemme måltider eller madpakker.
Uanset hvordan du vælger at nyde dem, er disse smagfulde, glutenfri squashdeller en fantastisk måde at få flere grøntsager ind i hverdagen – uden at gå på kompromis med smagen!
Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.
Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 25-30 min.
I alt: 35-40 min.
Giver ca. 20 stk.
HVAD SKAL DU BRUGE:
3 squash
1 bundt afskåret dild (ca. 15 g)
4 dl havregryn
1,5 rødløg
1 fed hvidløg
1 æg
150 g feta
Salt og peber
HVORDAN LAVER DU DEM:
Riv squashen groft, vend det med lidt salt og klem så meget væske ud som muligt – det er nemmest med hænderne.
Blend derefter halvdelen af havregrynene med løg, hvidløg, dild, ægget, salt og peber.
Rør det sammen med de revne squash, feta og resten af havregrynene.
Lad blandingen stå på køl i 10-15 min.
Steg derefter dellerne på panden i olivenolie, men lav dem ikke for store i størrelsen. Velbekomme!
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
NEDFRYSNING Squashdellerne kan sagtens fryses ned og tages op til senere brug.
GLUTENFRI Bruger du glutenfri havregryn er opskriften glutenfri.
LAKTOSEFRI Brug laktosefri feta for en laktosefri version.